7 idéer til at skabe en perfekt pop-up butik

I takt med at internethandel er vokset, så er et nyt fænomen opstået. Det er nærmest en modsætning af internet handel, da det hovedsageligt har kundens oplevelse i fokus, frem for produktet i sig selv.

Konceptet er pop-up butikker har med god grund spredt sig hurtigt verden over, også i Skandinavien. Hvis du har mod på, at prøve kræfter med iværksætteri, så er pop-up konceptet her for dig.

Vi gør her det hele lidt lettere for dig med 7 idéer til at skabe en perfekt pop-up butik.

Find det rette sted

For at folk kan lære din pop-up butik at kende, så skal den være et sted, hvor der oftest kommer mennesker. Du vil helst finde et sted, hvor der går mange mennesker. Mennesker på gå-ben, de har oftest længere tid til at snakke og er nemmere at få tryllet ind i dit pop-up butik univers.

Hvis du kan få lov at sætte din pop-up butik op på en gågade eller lignende, så har du de bedste muligheder for at skaffe kunder.

Hvis det absolut ikke er muligt, at finde et sted med en masse mennesker på gå-ben, så mist ikke håbet. Du kan stille din pop-up butik lige hvor du ønsker og oftest er kunderne ekstra interesserede i noget anderledes.

Tænk ud af boksen og led efter steder alternative steder, som kirker, skibe, parker, eller noget helt fjerde. Du sælger ikke kun produktet, du sælger også omgivelserne produktet ligger i. Brug den dejlige natur eller de spektakulære bygninger omkring dig.

Dog bliver du også nødt til, at overveje hvilket område du placerer din pop-up butik i. Find et område, som har trend for at sælge produkter, der ligner dem du vil sælge. På strøget i København er der en masse dyre fashion butikker. Hvis du gerne vil sælge innovativt tøj, så er det måske det helt rette området.

Tænk over målgruppen du prøver at ramme

Dette bør du tænke over, inden du vælger en placering. Hvor du placerer din pop-up butik, betyder naturligvis meget for de mennesker, som ender med at støde ind i butikken. Forsøg derfor at gør det helt klart for dig, hvilke personer du forestiller dig, som dine kunder.

Du vil helst placere din pop-up butik i et område, som vrimler med din målgruppe. Hvis du kan formå dette, så har du de bedste forudsætninger, for at få lave en succesfuld virksomhed.

Skab en stemning omkring lanceringen af din pop-up butik

Det er her, hvor din kreativitet for alvor skal tages i brug. Gør alt hvad du kan, for at skabe en stemning omkring lanceringen af din butik. Den mest oplagte mulighed her, det er at gøre brug af de sociale medier.

Hvis du er rigtig smart, så start din butik op, sammen med en eller anden form for event. Det giver de besøgende et indtryk af, at butikken er noget helt særligt. Du kan samtidigt godt forvente, at der er mange mennesker samlet ved et event. Mange mennesker, som er klar på at bruge mange penge.

Giv altid ekstra god service

Hav altid et stort smil på læben og hjælp dine besøgende, uanset hvad. Hvis du oprigtigt talt har lyst til at give god service, så kan man se det på dig. Det handler ikke kun om, at have ”sælger-smilet” på, det handler også om at ville hjælpe folk, give dem en god oplevelse og sprede glæde til verden.

Man husker desuden, når man får exceptionel god service. Du vil gerne have dine kunder husker dig. Giv ekstra god service og få ekstra gode kunder.

Giv kunden et godt indtryk, som de tager med sig hjem

Du vil gerne give dine besøgende en speciel oplevelse, som de tager hjem og fortæller deres venner og familie om. Det er hovedsageligt sådan, at du får nye kunder.

Selv hvis en besøgende ikke køber et produkt, så kan de stadig tage oplevelsen med hjem og dele den med deres bekendte. Husk altid på dette. Det er din primære markedsføringsplan.

Lyt til dine kunder

Få så meget feedback som overhovedet muligt fra dine kunder. De kan fortælle dig, hvordan dit koncept er godt og hvordan du kan gøre det bedre. Alene at du viser dine kunder, at du tager feedback til dig og gerne vil gøre det bedre, det sender det helt rette signal.

Hvis du ydermere følger op på feedbacken og bygger konceptet bedre, på baggrund af hvad dine kunder synes, så kan du virkeligt skubbe din virksomhed i den rette retning.

Træk vejret dybt og bare vær dig selv

Det virker måske lidt overvældende, at skulle starte en pop-up butik, være sin egen chef og styre det hele selv. Det kan for mange godt være lidt grænseoverskridende lige i starten, men du vænner dig hurtigt til det.

Træk vejret dybt og glem bekymringerne. Dine kunder og besøgende kan også mærke på dig, hvis du er meget nervøs. Bare vær dig selv, slap af og tag det hele som en udfordring.

Spring ud i det!

Hvis du virkeligt gerne vil lære, hvordan man laver en succesfuld pop-up butik, så spring ud i det! Det er den absolut mest effektive måde at lære på og det er slet ikke til at sammenligne, med at læse om det på nettet.

Du vil lære af dine fejl og kan så komme stærkt tilbage igen. Når det handler om at sælge, så er der en hel verden af viden, som der slet ikke kan sættes ord på. Den eneste måde at lære det på, det er at gøre det.

Enhver succesfuld entreprenør har fejlet mange gange. Du kan ikke forvente, at det hele bare vil køre på skinner fra den første dag. Til gengæld kan du forvente, at du hver dag vil lære nye ting, som skubber dig lidt tættere på succes.

Gør dig klar til en ny rejse, fyldt med sjove udfordringer og spring ud i den spændende verden som pop-up butik entreprenør!